Kernekiks
De her kiks er knasende sprøde - og simpelthen den NEMMESTE opskrift, du nogensinde kommer til at lave! 🥳
De er altså også ret geniale fordi:
🤎 De er knasende sprøde og lækre
🤎 De passer perfekt i madpakken
🤎 De er gode som snack når som helst
🤎 De kan varieres (de behøver fx ikke have chokolade på toppen og kernerne kan udskiftes så længe du beholder chiafrøene)
🤎 De er fri for æg
🤎 De er fri for gluten
🤎 De er fri for mælk (hvis du tænker over chokoladetypen, selvfølgelig)
🤎 De kan holde sig længe
Her får du opskriften:

Kernekiks
DET SKAL DU BRUGE
1 dl hørfrø (kan udskiftes med andet)
1 dl chiafrø
400 ml kogende/varmt vand
1 dl sesamfrø (kan udskiftes med andet)
1 dl solsikkekerner (kan udskiftes med andet)
1 tsk havsalt
Olie til bagepapiret (jeg brugte oliven)
200 g mørk chokolade (kan udelades)
DET SKAL DU GØRE
Bland hørfrø og chiafrø med kogende/varmt vand.
Rør rundt et par gange indtil det tykner.
Tilsæt sesamfrø, solsikkekerner og salt og rør rundt.
Beklæd en bageplade med bagepapir og pensl bagepapiret med et tyndt lag olie.
Fordel dejen ud på bagepapiret i et jævnt lag (for lidt kortere bagetid, kan du evt. fordele dejen på to bageplader, så kiksene bliver tyndere).
Bag ved 180 grader varmluft i cirka 50 minutter (mindre, hvis dejen fx er smurt tyndere ud på to plader).
Hak chokoladen fint og fordel den på den varme kæmpekiks, så den smelter og kan smøres ud.
Lad kæmpekiksen køle helt ned og bræk eller skær den herefter i mindre bidder.
Opbevar kiksene i en lufttæt beholder (jeg har mine på køl for en sikkerheds skyld, på grund af chokoladen og det varmere vejr vi går i møde).
Tusind tak 🥰